Tour de Skævinge 2010

Tekst

To gæve ryttere repræsenterede klubben i Tour de Skævinge

Skrevet af Dan Dyfort Jønsson

Havde meldt mig som eneste kandidat til at udkæmpe den barske kamp på de nordsjællandske veje, men blev meget glad, da der bippede en sms ind om morgenen. Det var fra Ringo, som meddelte at han også var med i kampen om at markere Furesø Cykelmotion som en værdig modstander til at vinde Tour de Skævinges trofæ.

a vi ankom om morgenen var det overskyet, køligt og støvregnede, ikke lige den bedste motivation til 90 km. på landevejen. Vi hilste på hinanden, og gjorde os klar til den store dyst, mod de andre ryttere. Vi så over på en stor flok, iklædt grønt cykeltøj, hvoriblandt vi genkendte et par af rytterne. De kom fra en af vores sponsorers cykelhold, Team Cyclingshop, som udelukkende består af meget hurtige ryttere, men også flinke fyre.

Da starten blev skudt af, gik det i fornuftigt tempo, og Ringo lagde sig op i front. Han kom lidt senere ned og sagde, at jeg bare skulle lægge mig i hans baghjul, så skulle det nok gå. Efter 40 min. var feltet blevet meget langt, og ved en rundkørsel blev det delt i flere små grupper. Jeg havde ikke gjort som Ringo sagde, så jeg blev straffet og kunne ikke køre op til hovedgruppen.

Jeg fik hentet et par stykker, og siden faldt flere ned til min gruppe, som til sidst var på 10 ryttere. Vi kørte sammen til mål, og kæmpede i bedste stil om sejren i vores lille gruppe.


Da jeg havde passeret målstregen stod Ringo med et lille smil, og kom med et par opmuntrende ord. ”Hvis du bare havde ligget på hjul som jeg sagde, så havde du sagtens kunne komme med hovedfeltet hjem”. Men han glemte vist at det ikke er alle, der faldt i gryden med trylledrik som barn, for han kom ind som nr. 14, kun 13 sec. efter vinderen. Og hvis han havde vidst at ruten ikke var 95 km. som han troede den var, men kun 90 km., tror jeg squ han havde vundet. Det var godt nok flot kørt, og det er ikke sidste gang vi vil se ham i front. Han er en utrolig stærk og flink rytter, som vi alle kan lære meget af.

Ved siden af Ringo stod også en meget trist rytter fra de grønne, han punkterede efter 14 km. Det var en af vores udlånte turbodrenge, vil derfor ikke nævne ham i denne artikel som kun omhandler Furesø Cykelmotion, men hans navn rimer på: ”Ler”. Surt show min ven, håber slangen er lappet til på tirsdag.