Tekst

Landevejssæsonen blev smug-startet i blæst og kulde.

Skrevet af Helle Eklund

Selv om vi officielt først starter sæsonen på landevejen tirsdag d. 31. marts 2009, havde holdleder Per arrangeret lidt af en "dræber-tur" på godt 85 km i dag søndag 22. marts.

Stemningen var høj da vi mødtes for at sætte kurs mod Frederiksværk, for nu skulle der endelig rulles på landevejen. Ja man kan vel sammenligne det lidt med, hvordan køerne har det om foråret, når de for første gang kommer på græs :-)

Men, men, men.....vinden var strid og på hele turen til Frederiksværk, kørte vi i enten strid mod- eller sidevind. Dét trak tænder ud og sænkede automatisk gennemsnitsfarten betragteligt.

Per havde tilrettelagt turen således, at vi skulle prøve kræfter med et par "knolde" undervejs - men HVILKE knolde!!

Den første mødte vi ved Kregme - nemlig den frygtede Kregme-bakke med en stigningspct. på 5% og på Pers "ordre", skulle vi forcere den ikke bare én gang - men hele tre gange....og det vel og mærke i strid modvind OPAD. Puuuuuh :-(

Nå men vi fik alle kæmpet os op de tre gange og var så rimelig brugte, men den ubarmhjertige holdleder førte os derefter over til knold nr. 2. En rigtig "killer-bakke" med stigningspct. på 13,2 det første stykke og så stigende til 15,1. Fy føj!!! Og igen lød ordren fra holdlederen: I skal ikke op én gang men to!!! Som sagt så gjort, men med deraf følgende mælkesyre i de efterhånden godt brugte stænger.

Derefter var vi vist alle klar til at vende snuden hjemad, men Per er ikke holdleder for ingenting, så vi skulle lige klare en "knold" mere. En bakke med stigningspct. på 8,2%, men som føltes som Alpe d'Huez med de efterhånden totalt tilsyrede stænger. Og selvfølgelig var det igen ikke nok at køre stigningen én gang - nej hele tre gange måtte vi op og ned.

SÅ var der udsolgt og livet syntes hårdt og ubarmhjertigt......men da Per havde arrangeret følgevogn, som diskede op med rugbrøg, toastbrød, roastbeef, remoulade, skinke, ost, salat, kaffe og the...ja så blev livet lige pludselig igen værd at leve :-) Og HOLD DA OP hvor er det laaaaaang tid siden en sådan klap-sammen mad har smagt SÅ godt. Åhhh det var tiltrængt.

Efter at have fået fyldt "benzin" på - og enkelte skyllede efter med varm cacao fra tanken - gik turen hjemad. Og selv om der lå godt 40 km forude og benene var godt brugte, virkede hjemturen "næsten" som en ren fornøjelse, fordi vi bare fløj hjem med vinden i ryggen.

STOR TAK til Per for en super god og sej træningstur. Gør vi (måske) gerne om en anden gang......men inden da skal vi vist lige have energien tilbage i benene :-)