Tekst

Skrevet af Dan Dyfort Jønsson

Så fik vi vel overstået de 8 timers maraton hos X-trainer studio. Det var som ventet en hård og lang dag, men med et par festlige indslag ind imellem.

Efter vi alle havde indstillet cyklerne, (nogle med tommestok, men dog uden vaterpas) og klargjort drikkeflasker, lagt skiftetøj frem og til sidst gjort korsets tegn, bød vores første instruktør og chefen for det halve (Tom Eklund), velkommen med et par vigtige informationer, og derefter startede den første time i dagens masochistiske program, som kun tåber kan finde på at tilmelde sig.

Det blev en rolig time hvor vi alle fik et indblik over hvilke muligheder X-trainer kunne byde på, på storskærmen. Vi gled stille igennem den første time med masser af overskud til de næste to timer som vi fik sammen med Dion Thomsen (i et fantastisk flot sæt cykeltøj, som han havde købt på Bornholm), som fik pulsen lidt højere op, og i pausen forklarede os lidt om de nye studier om intervaltræning, derefter var det op med pulsen igen den næste time.

Efter de første tre timer var, især de gamle, begyndt at blive lidt træt i øregangene af den hippe musik, så derfor var det rart at Niels Hjort fik overdraget pedalerne til den næste time, som var dejlig afslappende med rolige billeder af kendte musikere med god velklingende musik. Her nævnes blandt andet Cher, Phil Collins og mange andre gode gamle kendinge, men ikke nok med det....vi skulle ikke forholde os til load, kadence eller watt, blot følge Niels´s få og rolige instrukser, mens vi så og hørte de velkendte musikere optræde på storskærmen. Da vi så endeligt havde fundet ind i os selv, og var helt afslappede, vågnede vi brat til nogle smukke strofer.....det var Stefan Hjort, Niels søn, som kom vandrende imellem cyklerne op til farmand, mens han sang de smukkeste toner ud i lokalet. Der var ikke et øje tørt, og jublen ville ingen ende tage da han var færdig. Det var en dejlig ende på de første fire timer.

Men så kom Hanne Panduro og svingede pisken, og den blev svunget skulle jeg huske at sige. Med skrappe instrukser om at holde kadencen, holde ud og blive ved.....for jeg ved I kan..... blev de næste to timer også overstået.

Inden Søren Klenz klikkede cykelskoene i pedalerne, var der desværre en del der havde forladt salen. Om det var fordi vi andre var begyndt at lugte lidt for meget, eller om det var fordi de havde været lidt for overmodige, lagt for hårdt ud, og til sidst måtte betale regningen vides ikke, men vi andre var begyndt at føle os lidt ensomme. Men feltet var i hvert tilfælde blevet lidt mindre end da vi startede. Sørens time var også anderledes, og derfor et godt afbræk i den ensomme disciplin at sidde i egne tanker på cyklen i mange timer. Vi skulle nemlig køre Lasse Normans kamp mod guldmedaljen i omnium til de olympiske leje. Det var meget sjovt, hårdt og inspirerende. I den femte disciplin omnium, scratch, styrtede Lasse jo som bekendt, og her skulle vi alle stoppe med at træde rundt, klikke ud, stå af cyklen, gå ned i knæ, op igen, klikke ind og køre videre. Intet var overladt til tilfældighederne i denne time, og vi følte bagefter hvordan Lasse måtte have haft det, og mens sveden stille løb ned af vores godt mørbankede og trætte kroppe, sendte vi en tanke med respekt til Lasse over den flotte præstation han havde udført.

Efter Søren kom den sidste time som var lagt i David Frasers hænder. Det var nok den mindst eftertragtede time hos instruktørerne, men for tosserne var det nok den bedste time på dagen, fordi det var her en del af deltagerne havde rundet de 200 km. og de resterende kunne se at de kunne trille den ind til mål, og derfor, desværre, ikke viste ham den store opmærksomhed. Men alting har jo som sagt en ende, og det havde denne event også. Det var et fantastisk arrangement, som forløb uden problemer, og vi glæder os til næste år hvor vi igen prøver kræfter mod de 200 km.

Af 22 de tilmeldte til at køre 8 timer, gennemførte 11, og 10 over 200 km. Bedste mand kørte 251 km. med 222 watt i gennemsnit, en rekord som bliver svær at slå.

Af de seks der havde tilmeldt sig var det kun tre der kørte de 8 timer, Niels Hjort blev nr. 3 med 224 km, Dan Dyfort Jønsson blev nr. 8 med 214 km og Niels Garde.

Tak for kampen, find toppen og kør til månen (Rasmus Quaade)