Klubmesterskab 2012

Tekst

Sæsonafslutning 2012

Skrevet af Dan Dyfort Jønsson

Ja, så nåede vi afslutningen på en sæson som endte med en fin deltagelse på de sidste par løb og klubmesterskab.

Det blev til en hyggelig aften hvor Peter Kristiansen havde sørget for en dejlig menu, som blev afsluttet med kaffe og dejlig kage.

Ind imellem fik Peter Jeppesen uddelt pokalen til vores nye klubmestre. Hos herrerne var det Christian Jørgensen som løb med sejren, og som også fik tildelt årets Børge, som gives til et medlem, der har gjort en ekstraordinær indsats for klubben i indeværende sæson.

Og hos kvinderne var det Sanne Jensen der løb af med sejren.

Flot kørt begge to.

Herefter fik de 5 ryttere som havde kørt indenfor DCU´s guld-diplomtid, deres medaljer.

Christian Jørgensen

Niels Hjort

Dan Dyfort Jønsson

Helge Holm-Larsen

Sanne Jensen

Og Irene Dyfort Jønsson blev kåret som årets kagemester, som tak for de kager hun har bagt til div. cykelløb, og dem hun forhåbentlig bager til næste år.

Til den kommende sæson blev der også drøftet mulighederne om at deltage til "La Marmotte", "Forårsklassikere", "Melfar 24", "Bella Skilte Cup",en tur til Hallandsåsen, rejse til Harzen m.m. Mulighederne er mange, så må vi se hvor meget vi kan nå.